Natviol

Natviol er sådan en plante, man let overser i løbet af dagen. Den står med sine lilla blomster og passer sig selv. Ikke noget stort nummer. Ingen armbevægelser. Den står der bare.

Men vent, til aftenen kommer.

Når temperaturen falder, begynder blomsterne at sende deres duft ud i haven. På en lun sommeraften kan den være ret kraftig. Natviol har nemlig andet på programmet end at se pæn ud i dagslys.

Duften tiltrækker blandt andet natsværmere, der kommer for at finde nektar. Mens vi andre måske er på vej ind efter den sidste kop kaffe, er et helt andet hold først lige mødt på arbejde.

Det kan jeg godt lide ved natviol. Den minder mig om, at haven ikke lukker, bare fordi solen går ned. Der foregår stadig noget derude, selv om vi ikke længere kan følge med fra terrassen.

Natviol bliver typisk 60–100 cm høj og blomstrer i klaser med lilla, rosa eller næsten hvide blomster. Den passer fint mellem græsser og andre vilde planter, hvor den får lov til at vokse lidt frit. Den behøver ikke stå snorlige mellem planter, der er klippet til efter lineal.

Den trives i sol eller halvskygge og foretrækker en almindelig, humusrig jord, som ikke er konstant våd. Natviol sår sig gerne selv, så når den først har fundet sig til rette, kan den dukke op nye steder i haven. Den spørger ikke nødvendigvis om lov først, men det behøver jo ikke være et problem.

Biodiversitet – også efter solnedgang

Natviol bidrager med nektar til de insekter, der besøger blomsterne, og dens aften- og natduft gør den særlig interessant for natsværmere. Dermed kan den være med til at give haven lidt mere liv på tidspunkter, hvor mange af dagens bestøvere er gået til ro.

Det er værd at tænke over, når vi vælger planter. Haven må gerne være mere end et sted med blomster, der ser flotte ud midt på dagen. Der skal også være noget at hente, når lyset forsvinder.

Natviol passer godt sammen med andre vilde blomster og planter, der blomstrer på forskellige tidspunkter. På den måde kan haven tilbyde føde gennem en større del af sæsonen og skabe plads til flere slags insekter.

Du behøver ikke lave en stor plan med farvekoder og regneark. Nogle gange er det nok at vælge planter, der passer til stedet, og så give sig tid til at se, hvad der sker. Det er trods alt en have og ikke et kommunalt anlægsprojekt.

Pasning – uden en ugentlig arbejdsplan

Natviol kræver ikke den store indsats. Plant den i sol eller halvskygge, og hjælp den med vand i tørre perioder, mens den etablerer sig. Når den først er kommet godt i gang, kan den som regel klare meget selv.

Lad gerne nogle af blomsterne udvikle frø, hvis du vil give planten mulighed for at så sig selv. Så kan nye planter dukke op andre steder, uden at du behøver købe nye hvert forår. Hvis den spreder sig mere, end du ønsker, kan du selvfølgelig fjerne nogle af planterne. Selv en uperfekt have må gerne have grænser.

Jeg kan godt lide planter, der bidrager med noget uden at kræve, at jeg står klar med en arbejdsplan hver uge. Natviol har sit eget program, og det ser ud til at fungere ganske udmærket.

Haven har også et aftenhold

Natviol minder os om, at haven ikke lukker, bare fordi vi andre går indenfor. Når mørket falder på, begynder natsværmerne deres arbejdsdag, og natviol sørger for, at der er lidt at komme efter.

Jeg synes egentlig, det er meget fornuftigt. Planten passer sig selv det meste af dagen og sørger for underholdning om aftenen. Det kan man ikke forlange af ret mange stauder.

Så plant lidt natviol, læn dig tilbage, og lad aftenholdet klare resten. Du behøver ikke stå vagt med en kop kaffe og tage imod gæsterne. De har heldigvis ikke brug for din hjælp til at finde vej.